Handelsbetingelser

Handelsbetingelserne er senest opdateret 31/10-2017.

Omfang

Handelsbetingelserne er gældende for køb af varer på www.myicebreaker.com.

Hjemmesiden www.myicebreaker.com (herefter myicebreaker.com) er den officielle online handelskanal for produkter udbudt af ICEBREAKER Nordic ApS (herefter ’sælger’ og ’virksomheden’), hvor forbrugere (herefter ’køber’ og ’du’) kan handle ICEBREAKER Nordic ApS’ produkter.

Alt handel fortaget på myicebreaker.com, både til inden- og udenrigs forsendelse, er underlagt den danske købelov.

Hvis du har spørgsmål vedrørende handelsbetingelserne, politiker eller andre vilkår, kan virksomheden kontaktes på følgende oplysninger:

ICEBREAKER Nordic ApS
Slotspladsen 1B
9000 Aalborg, Danmark
CVR-nr.: 36449357
Telefon: +45 42 909 800
Email: info@icebreakernordic.com
Web: www.myicebreaker.com

Aftaleindgåelser

Køber skal ved hvert køb acceptere handelsbetingelserne. Køber opfordres til at læse handelsbetingelserne grundigt igennem og gøre sig bekendt med de forpligtelser og rettigheder, som handelsbetingelserne giver.

Ejendomsret

Køber besidder fra leveringstidspunktet ejendomsretten til varerne, herunder alle tilbehørsdele m.v., der måtte tilføjes eller erstatte dele af varerne under købsaftalens løbetid.

Køber er berettiget til at råde retligt over varerne, tilbehør m.v. fra leveringstidspunktet.

Sælger har ikke taget ejendomsforbehold i varerne.

Betalingsbetingelser og gebyrer

Alle priser på myicebreaker.com er inklusiv moms og afgifter.

Betaling af bestilte varer kan ske online ved brug af Dankort, Visa-Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro eller ved MobilePay. Sælger dækker betalingskortgebyrer for betalinger igennem webshoppen, så køber kun betaler for produkt(er) i ordren.

Betaling via kreditkort er underlagt kortudsteders betingelser for anvendelse. Når køber bestiller med kreditkort ”reserveres” beløbet på købers konto. Det betyder, at køber ikke kan disponere over det reserverede beløb, efter bestillingen er godkendt. Når sælger efterfølgende har afsendt de bestilte varer, udstedes et betalingskrav til kortudsteder.

Betalingen af ordre på myicebreaker.com, foregår gennem et betalingsvindue på epay.dk. Her vil alle påkrævede person- og kontooplysninger skulle udfyldes, for at betalingen kan gennemføres. Transaktionen foregår i krypteret form (SSL), som fremgår på epay.dk, hvilket garanterer køber et sikkert køb.

Betalingen for varerne sker i forbindelse med afsendelse fra sælger. Beløbet hæves først på købers kort, når varerne sendes fra sælgeren. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, køber har godkendt ved købet.

Levering og risiko

Levering sker til købers oplyste adresse eller til den oplyste pakkeshop med de nævnte forbehold herunder.

Som udgangspunkt sendes ordren samme dag, som ordren er accepteret, såfremt ordren er afgivet inden klokken 14 på hverdage. Bestilte varer sendes om muligt samlet. Levering til ikke-brofaste øer kan forlænge den normale leveringstid. Der kan ligeledes forekomme forlænget leveringstid på alle ordre. Leveringer til udlandet vil typisk have en leveringstid på 3-9 dage ved valg af fragtfri levering.

Køber har altid mulighed for at vælge fragtfri levering, hvad enten ordren sendes indenrigs eller internationalt.  Køber har også mulighed for at tilkøbe ekstra services i forbindelse med leveringen (disse kan ses, når køber bestiller en ordre).

Købers ansvar

Udover købers betalingsforpligtelser, har køber følgende ansvar:

Underretning ved reklamation

Køber skal altid meddele sælger via sælgers support, om eventuelle mangler ved varer indenfor rimelig tid fra, at køber har opdaget fejlen. Sælgers modtagelse af en sådan meddelelse indenfor 2 måneder vil altid være rettidig.

Når køber benytter sin reklamationsret, skal køber henvende sig til sælgers support, hvor køber oplyser problemet så detaljeret som muligt og vedhæfter billede(r). Køber skal i henvendelsen skrive;  “reklamation” efterfulgt af sit ordrenummer i emnefeltet. Henvendelser vedrørerende reklamationer sker til support@icebreakernordic.com.

Er købers reklamation berettiget efter korrespondance med vores kundeservice, vil køber få udleveret et returnummer (RMA nummer), som køber skal vedlægge i forsendelsen af varen. Køber skal pakke varen i forsvarligt emballage og få en kvittering for afsendelse, så sælger kan dække købers fragtomkostninger.

Hvis køber sender varen retur uden at have fået udleveret et returnummer fra sælger, skal køber selv betale for fragtomkostningerne.

Sælger modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Varen sendes til:

FairTrans A/S
C/O ICEBREAKER Nordic ApS / att: Jesper
Kliplev Erhvervspark 20
DK- 6200 Aabenraa

Sælgers ansvar

Ved reklamation:

I tilfælde af mangler eller defekter på varen, finder købelovens regler om mangler anvendelse, og køber har 24 måneders reklamationsret på køb af varer. Sælger forpligter sig derfor til at afhjælpe køber, hvis der er en mangel eller defekt på varen. Dette kan ske enten ved reparation, ombytning, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af varen eller anden skadeforvoldende adfærd.

Produktansvar

Sælgers ansvar for skade på køber eller dennes nærmeste begrænses til forhold, der skyldes grov uagtsomhed fra sælgers side samt ansvar fastsat i almindelige, ufravigelige erstatningsregler. Indirekte tab og følgeskader dækkes ikke af sælger.

Fortrydelsesret

Køber har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor køber får varerne i fysisk besiddelse. Består ordren af flere forsendelser, udløber fortrydelsesretten 14 dage efter den dag, køber modtager det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse.

For at udøve fortrydelsesretten skal køber meddele sælger sin beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring ved enten at ringe eller skrive til sælgers support. Hvis køber anvender denne mulighed, kvitteres køber på et varigt medium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en sådan meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten.

Køber kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give sælger tydelig meddelelse om dette. Køber kan ligeledes heller ikke gøre brug af fortrydelsesretten blot ved at sende ordren retur efter modtagelse.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis køber sender sin meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Ved brug af fortrydelsesretten skal køber udfylde fortrydelsesformularen, og sende til sælgers support –  support@icebreakernordic.com.

Sælger modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Følge af fortrydelse

Hvis køber udøver sin fortrydelsesret i denne aftale, refunderer sælger alle betalinger, eksklusiv tilkøb af ekstraservices til leveringen, modtaget fra køber uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor sælger har modtaget ordren retur fra køber.

Sælger gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som køber benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre køber udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges køber ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Køber skal returnere varerne uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor køber har givet meddelelse om udøvelsen af købers fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis køber returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.

Sælger kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil sælger har modtaget varerne retur.

Køber skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne.

Køber hæfter for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, varen fungerer på. Produkter må derved ikke prøves i sådan et omfang, at de fyldes med vand eller fryses.

Hvis varen er prøvet, udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt, hvilket betyder, at køber ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Procedure for returnering ved brug af fortrydelsesretten:

Ved returnering placeres varen i producentens originalemballage med alle tilhørende dokumenter og pakkes forsvarligt ind i korrekt fragtemballage. Producentens originalemballage må ikke være mangelfuld eller ødelagt.  Køber må ikke påklistre mærkater eller skrive direkte på producentens originalemballage. Dette skal ske på fragtemballagen.

Fortrydelsesretten kan kun udnyttes, hvis varen tilbageleveres i væsentligt samme stand. Fortrydelsesretten bortfalder derfor, hvis køber bruger varen på en måde, som helt åbenlyst forringer varens salgsværdi væsentligt.

Ved køb af ICEBREAKER Nordics ApS’ produkter er den originale emballage altid en væsentlig del af varens værdi. Emballagen skal derfor altid sendes med retur, for at betingelserne for at udøve fortrydelsesretten er opfyldt. Derudover skal der vedlægges en kopi af købers faktura eller ordrebekræftelse.

 

Varen sendes til:

FairTrans A/S
C/O ICEBREAKER Nordic ApS / att: Jesper
Kliplev Erhvervspark 20
DK- 6200 Aabenraa

Klageadgang

Køber har mulighed for at få behandlet en klage (ved skriftlig henvendelse) til: support@icebreakernordic.com.

Køber har også mulighed for at indbringe klage til Center for Klageløsning og/eller Forbrugerklagenævnet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Læs mere på www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis køber er forbruger med bopæl i et andet EU-land.

Retsforholdet afgøres efter dansk ret.